Med tak til FN som med stort aftryk kickstartede verdensmål æraen I 2015 er vi ikke kun blevet opmærksom på den enorme effekt, som vi selv kan skabe. Vi er også oprigtigt blevet overbeviste om, at hvert individ kan gøre en forskel. Så hvad skal man gøre I kampen om bæredygtighed?
Er det tid?
Over halvdelen af forbrugerne i Mintels undersøgelse i 16 lande i juli d.å. var enige i, at vi stadigvæk kan nå at redde vores planet fra katastrofale temperaturstigninger – og at ens egen handlinger kan gøre en forskel. Ydermere ønskede næsten halvdelen at samfundet gør brug af miljømærkninger på produkter og ydelser.
Så derfor, er det tid til økomærkning af produkter og services?
Det kommer lidt an på … Ja, den bevidste forbruger vinder indpas – og mange brands har begyndt at bane vejen mod bæredygtighed. Fx:
Heallabel https://healabel.com Udbyder en gratis app, som hurtigt estimerer et produkts sociale og miljømæssige påvirkning.
Tenzing Natural Energy https://tenzingnaturalenergy.com En plantebaseret energidrink som har introduceret CO2 mærkning på sine dåser.
Greenchoice https://www.greenchoicenow.com En online købmand som burger tredjeparts data til at rangere 350,000 varer.
Google and WWF Sweden https://cloud.google.com/press-releases/2020/0610/wwfandgoogle Tilbyder en ny miljødata tracking platform, som burger Google Clouds dataanalyse og WWFs råmateriale ekspertise til at rangere tekstiler.
Cocokind https://www.cocokind.com Har mærket sine produkter med den miljømæssige påvirkning I forhold til fire faktorer / livscyklus, fra indkøb til affald.
SaladStop https://saladstop.com.sg/sustainability/ Sætter CO2 aftryk scorer på sin menu.
For nye spillere i markedet er det en mulighed. Det giver mening, fordi verdensmålsbaserede markedsmuligheder er voksende. Flere forbrugere vil forsøge at opnå egne etiske benchmarks ved at sympatisere med brands, som favoriserer bæredygtighed.
Men der er stadigvæk et stykke vej at gå fra forbrugerhensigter til købsadfærd. Massemarkedet skifter ikke så hurtigt. Som fx Tesco (den internationale supermarkedskoncern) erfarede efter forsøg med at mærke sine produkter i 2008, hvilket blev stoppet igen i 2012 pga. de enorme ressourcer det krævede at beregne CO2 aftrykket – og pga. det faktum, at ingen konkurrent valgte at følge efter.
Standardisering
Den største udfordring er standardisering – dvs. svaret på, hvordan vi nemt fastlægger en service eller et produkts klimaaftryk. Udviklingen af sådan en standard vil tage enorm tid pga. den ekstreme kompleksitet og det voldsomme ressourcekrav. Indtil da bruger vi mange forskellige metoder til forbrugerens ugunst.
Nogle af de spæde forsøg på at definer en standard findes bl.a. her:
FoudationEarth https://www.foundation-earth.org Tilbyder en metode som viser et produkts miljømæssige aftryk.
Og mens vi hædrer FoundationEarths (m.fl.) ånd og mod, behøves vi ikke absolut bare at sidde og vente. Dit brand kan blive en rollemodel, men regn med at det kræver en signifikant investering. Hvis du er interesseret i at blive en af de første til at positionere dit brand og etablere en stærk relation med dine kunder baseret på bæredygtigheds-værdier, er her et par ideer at starte på.
Et par tanker at starte på
Identificer kilder til klimaaftryk Fossile brændstoffer er den vigtigste kilde til menneskeskabte CO2 aftryk. Tænk over de måder din virksomhed bruger elektricitet og brændstof – energi til at drive dit kontor, din butik og andre faciliteter, køretøjer, maskiner, servere, osv. Tænk også over udvinding af råmaterialer i din supply chains første skridt.
Husk, at CO2 aftryk kun dækker en del af din virksomheds klimaaftryk. CO2 aftryk er ikke et mål for dit forbrug af naturressourcer eller for det affald, din virksomhed producerer – selvom disse godt kan påvirke dine beregninger.
Indsamle data Indsaml alle elektricitetsafregninger, akkumuler de kilometre som medarbejdere og produkter har rejst – og beregn de samlede mængder og vægte af fremstillede produkter fordelt på de vigtigste materialer.
Beregn et klimaaftryk Konverter data til klimaaftryk. Mange specialistrådgivere har adgang til detaljerede databaser med uddybende data, som kan give en mere præcis beregning. Men du kan selv regne det ud i grove træk. Søg efter kilder med emissionsdata (fx transport, elektricitet, affald, emissionsdata for affald, osv.). Der findes også adskillige ‘regnemaskiner’ online, som kan hjælpe med konverteringen af dine data til klimaaftryk.
Søg efter reduktionsmuligheder Når du har fastlagt dit klimaaftryk, grav ned i resultaterne for at identificere muligheder for at reducere dit klimaaftryk. For virksomheder med fysiske produkter kan måden du transporterer dine produkter gøre en kæmpe forskel på klimaaftrykket. For virksomheder der opererer på flere lokationer, kan reduktion af energiforbruger sandsynligvis gøre en stor forskel. Lær hvordan du kan reducere dit klimaaftryk ved hjælpe af kilder på internettet såsom:
The Carbon Literacy Project https://carbonliteracy.com.
Eller bliv inspireret med kilder som følgende:
Planetly https://www.planetly.com Tilbyder en nemt anvendelig platform der forener hele klimaaftryksprocessen.
Carbonfact https://www.carbonfact.co En iværksættervirksomhed der planlægger at fastlægge klimaaftrykket på alle produkter I verden (!)
Køb ‘offsets’ Sponsorer klimaaftryk-reducerende initiativer svarende til det aftryk, som din virksomhed producerer. Kritikere pointerer, at offsets tilgiver virksomheder for deres miljømæssige skyld uden at tilskynde nogen seriøs ændring i virksomheden. Men det er en start. Køb dem hos udbydere såsom:
Carbonfund.org https://carbonfund.org
Priser rangerer fra DKK 20 til DKK 100 per offset (1 offset = reduktion af et tons CO2 udslip) afhængig af typen af projekt, som du ønsker at støtte.
Etabler en fast proces Sæt en proces op, som gør det nemmere at gentage øvelsen, når du lancerer et nyt produkt. Sæt et system op, så du indsamler og behandler data på en ensartet facon hver gang, så du kan sammenligne fra gang til gang.